Hvem er du og hvad er det du laver?
Jeg hedder Umut Sakarya. Til dagligt laver jeg en hel masse Youtube og så underviser jeg i forskellige skoler, bl. på forskellige kokkeskoler. Jeg underviser i mad og så er jeg kok.
Hvorfor har du lavet ANDERS øl?
Jeg har valgt at lave en øl, ikke med hvem som helst. Selvfølgelig sku jeg ud og finde dem, der var allerdygtigst, dem der har rigtig gode værdier. Fordi den øl jeg ville få lavet, sku ikke være bare en øl. Vi har fået lavet en øl der hedder Anders og Anders er lavet fordi jeg synes vi mangler en rigtig lækker alkoholfri øl, som man bare kan drikke uden at skulle tænke på hvor det er, hvornår det er og hvad er det man skal drikke det til. En øl som man bare kan nyde når man har lyst til en god øl. Og så har vi valgt, at kalde den Anders og gjorde den sexet som vi overhoved kunne, fordi når du holder en alkoholfri øl i hånden og man kan læse, at den er alkoholfri, så får man en hel masse bemærkninger om hvorfor man ikke drikker, om at man er kedelig og det ene og det andet. Og det vil jeg simpelthen sætte en stopper for med Anders. Så når man bestiller en Anders, så er det bare med ret ryg, så siger man ‘Jeg skal be om en Anders!’ og så får man en Anders og så nyder man den uden at blive eksponeret for en hel masse underlige spørgsmål om hvorfor og hvordan og om vi ikke bare skal og ikke skal. Fordi det styrer man altså helt selv med en Anders. Når man bestiller en Anders, så er det fordi man har taget et valg. Et valg om en øl der er blevet produceret fornuftigt og en øl som beholder fornuften.
Hvorfor elsker du at lave mad?
(åbner en dåse)
Jeg elsker at lave mad, fordi lige siden jeg kan huske, de tidligste minder jeg har - de handler om noget med noget mad. Jeg nyder når jeg laver mad. Jeg nyder når jeg tager på oplevelsesrejser for maden. Jeg nyder når jeg spiser mad. Jeg nyder når jeg snakker om mad. Så mad er mit liv. Så hvorfor jeg elsker det? Det kan jeg ikke engang svare på, fordi jeg elsker det bare sådan helt ubetinget. Der er ikke rigtig nogen specifik grund til, hvorfor jeg elsker mad og min kærlighed til mad er i alle fronter. Det er både grøntsager og kød og fisk, og det er ligeså meget fødevarer, som er bearbejdet som det rene guld man kan finde derude. Så jeg er mad man, kan man godt kalde det for, i alle forskellige tænkelige måder.
Skål! (drikker øllen)
Ahhhh. Hold kæft hvor smager den godt!
Hver eneste gang man tager en Anders og åbner den, så tænker man… det er ikke fordi man glemmer hvor godt den smager… men hvert eneste øl man bliver sådan lidt ‘Wauw, hvor er det bare godt!’
Hvad er din yndlingsaktivitet med familie og venner?
Det jeg elsker at lave, når jeg er sammen med venner og familie, det er faktisk at lave mad og spise mad og snakke om mad eller rejse for mad. For første gang i år har jeg taget på sådan en mad rejse med mine venner, som er en en af de bedste ferie jeg nogen sinde har haft. Det kommer fra min barndom, da jeg var barn og boede i Tyrkiet. Der samledes vi som en familie eller min mors veninder også. Så sad man og lavede mad sammen. Alt det mad som kræver en lille smule tid og dette finurlige madlavning som manti, de tyrkiske dumplings eller når man ruller dette vindruer blade sammen, eller når man laver pasta og skal tørre det til vinteren. Alt det her, det er noget vi gjorde med familien. Jeg husker nogle minder jeg har fra den landsby min mor kommer fra, hvor vi tørrede abrikoser. Hvor vi hen over sommeren, så åbnede vi abrikoserne og lagde dem under solen, og det gjorde man med tre forskellige generationer samlet sammen. Og så gav det ligesom noget mad på bordet. Ikke i morgen eller nu her, men om flere måneder. Så det var sådan en hyggelig aktivitet. Det er et samvær med et formål, som gavner alle, og så er der noget mad involveret, ikke? Det er i sig selv nok til, at man kan lide det.
Hvad er din yndlingsret?
Min yndlingsret? Jeg har manbge, jeg ved ikke hvad jeg skal sige!!!
Ok, lad os høre om dine tre yndlingsretter.
Ok, tre yndlingsretter! Det ene må simpelthen være ved jeg ikke flæskesteg med det hele. det sådan noget jeg spiser flere gange om året. Så er der iskender kebab, den tyrkisk kebab man får med brunet smør og yoghurt og friskbagt brød. Min mund løber helt i vand. Og det sidste må simpelthen være, ikke en ret, men mere når jeg spiser noget der er udfordrende. Noget som gør, at jeg får sådan en åbenbaring om noget mad. Det kan være en fine dining, det kan også være en eller anden lille råvare, eller det kan være en streetfood ret, der bliver serveret for mig, hvor jeg simpelthen ser mad på nyt. Det må være det som jeg elsker i mad.
Hvorfor elsker du kebab?
Jeg elsker kebab, fordi kebab er et super simpelt ret. Det er noget som beskriver hele den tyrkiske historie. Det går jo 5000 år tilbage. Hele det her med at man havde noget kød på et spyd, som man grillede over bål, og så skar man simpelthen stegeskorpe af og spiste det. Når man spiser kebab, så spiser man kun kød, der har været igennem maillardreaktion. Det er det bedste! Det er der hvor sukker er blevet karamelliseret, duften er blevet skabt og du får lov til at smage kødet som det er. Nu snakker jeg ikke om shawarma på den arabiske, hvor man bruger en hård krydring med kanel og alt det. Det er ikke det rigtige kebab, det bliver ikke krydret med noget. Det er en lille smule salt og så er det det. Kød er af den ypperste kvalitet. Så det er lidt ligesom at holde en guldbarre i hånden,når man har en god kebab i hånden. Det er, hvad det er! Når man får kebab i Tyrkiet, så er det jo med brød og det er altid friskbagt brød. Eller så er det brød, der bliver stegt lidt sprøde, så der stadigvæk er noget der er sejt, men noget af det er lidt sprødt. Man laver aldrig helt sporet brødet til kebab,fordi der skal være noget der skal kunne suge alt det fedt op, som er fra dyret, man lægger jo ekstra fedt til kødet og det er typisk lammefedt man bruger. Sådan så det klistrer lidt i munden og giver lidt halsbrand og… det er vigtigt! Det hører sig til.